top of page

Forældrenetværket

Et netværk for forældre til børn i alle aldre med fysiske, psykiske eller sociale funktionsnedsættelser, handicaps og kroniske sygdomme

Forældrenetværket er en uafhængig selvhjælpsgruppe drevet af forældrene selv.

Vil du have teksten læst højt, kan du hente et lille gratis program til det her.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe forældre som forældre flest. Vores børn har forskellige fysiske og psykiske lidelser, opmærksomhedsforstyrrelser og funktionsnedsættelser. Nogle har ingen diagnose (endnu), andre har flere. Mange er kognitivt, socialt eller emotionelt udfordrede. 

De er også som børn og unge er flest. Nogle går i almindelig børnehave eller skole, andre i specialtilbud. Andre igen kommer slet ikke hjemmefra. Nogle af os har voksne børn. 

CMYK_shutterstock_204647065_edited_edited.jpg
Billede af Xavier Mouton Photographie

Gratis netværksgruppe

Vi mødes hver onsdag kl. 16.00 - 17.00

En af os giver et kort oplæg, derefter deler vi personlige erfaringer. Det er ok at nøjes med at lytte, og vi har selvfølgelig tavshedspligt.

Der sker ingen registrering, og det er gratis at deltage. Vi sender en kurv rundt til frivillige bidrag til kaffe og te. 

Hvorfor mødes vi?

Når ens barn får en alvorlig diagnose, er der mange praktiske ting at tage sig af. Oveni alt det nye, skal der stadig 

smøres madpakker, hentes og bringes, vaskes tøj, passes et arbejde og alt muligt.

Det kan være svært at få familielivet til at hænge sammen. Prioritere sine raske børn, sit parforhold, karrieren og vennerne. Ofte ender det med, at vores egne behov kommer til sidst eller slet ikke. 

 

I forældrenetværket deler vi erfaring, glæder og sorger. 

Kontakt forældrenetværket

Lyder det som noget for dig, er du velkommen en onsdag kl. 16-17.


Adressen er Vesterbrogade 202A st. tv. 1800 Frederiksberg C

Vi har en gruppe på Facebook, hvor du skal lukkes ind for at se, hvem medlemmerne er, og hvad der deles. 

  • Facebook

Skriv til os, hvis du har spørgsmål, som du gerne vil have svar på, før du kommer.  Vi bestræber os  på at svare inden for 24 timer. 

Her får du al information samlet på én side. Må deles vidt og bredt!

Forældrenetværket har ingen religiøse, politiske eller kommercielle interesser. 

bottom of page